Billedarkiv for Dansk Vandrelaug Roskilde afdeling
Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.
Helsingør-Helsingborg. Foto: Jette Nørby Petersen
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Familieture
I strategiudviklingsprocessen har
familieture været nævnt som en ny idé. Som almindelig turdeltager har jeg
afprøvet 3 gennemførte ture til henholdsvis Stevns, Orø og Helsingør med
egne børnebørn som deltagere. Den gennemgående turleder har været Jette Nørby
Petersen fra Roskilde afdeling.
Alle turene har været særdeles vellykkede, så eksemplerne tjener til at
indkredse, hvad der giver en familietur succes.
Børnene er fra "dag 1" blevet sat til at vandre med en udflugtsrygsæk
indeholdende tøj til skiftende dansk vejr. Når børn er veltilpas, går de i
gang med at lege, hvis de kan anvises et sted uden trafikale problemer. Der opstår
ventetid, når en del at rejsen til og fra bestemmelsesstedet foregår med
offentlige transportmidler. Vind- og vandtæt overtøj er første forudsætning
for en succes.
Vandreturene var i moderat tempo og af begrænset længde.
Børnenes muskler er ikke trænet op til strabadseture, men de kan godt
klare at overgå sig selv. I godt selskab kan de langt mere, end de nogensinde
tidligere har prøvet. På en turen på Orø gik børnene 13 km på en dag, dog
havde jeg en løbecykel med til mit barnebarn på 5½ år.
Præmier må godt uddeles. Det hjælper gevaldigt på børns udholdenhed, når
de mærker, at de bliver honoreret for deres udholdenhed. Sund slik og isvafler
på rette tid og sted får børnene til at acceptere det lille ubehag, som træthed
i benene kan give. De oplever, at deres mentalitet kan rykkes fra
selvmedlidenhed til aktiv målrettethed
Hjemve hører også med til oplevelserne. Mit yngste barnebarn på 6 år erklærede,
at han ville hjem, stampede i fliserne og gentog sin erklæring. Jeg fik
forklaret ham, at jeg troede på, at han kunne indgå en aftale med mig. Han måtte
ønske sig noget, hvis han kunne være udholdende. Efter at have tænkt sig
grundigt om, forklarede han, at han ønskede sig 3 sæt fodboldspillerkort á 10
kr. Han holdt aftalen, og forældrelængslen blev gemt af vejen, til han kom
hjem.
På vandreturene hørte vi alle
sammen. Børnene ville godt lege sammen indbyrdes, og de ville godt holde i hånd
med en fremmed voksen. Børnenes tillid til alle voksne var noget, der groede
frem af sig selv, måske fordi de opdagede, at vi voksne indbyrdes var i dialog
med hinanden hele tiden. Her blev en
af kvaliteterne fra DVL-vandreturene overført til børnene.
På opholdsstedet var der gode legemuligheder tæt på sovepladserne, så børnene
kunne rende ud og ind, som det passede dem. Når der ikke er massemedier, der
maser sig ind på deres liv, gør de som sunde børn gør: de leger.
Hvert måltid gav nye muligheder for at sidde sammen på nye måder. Netop fordi
hele gruppen spiste fælles, var der hygge under måltiderne. En aften fik børnene
et børnebord, hvor samtalen boltrede sig i luftrummet over bordet. Alle børn
bidrog med udbrud og kommentarer, og alle havde det festligt.
Mine børnebørn og jeg delte soverum. Det gav aftenhygge at gøre sig klar til
natten, sludre lidt og så lægge sig til at sove. Børnene kunne selv klæde
sig af og på, så det var dygtige børn, der ikke skulle serviceres.
Under en tur krøb den 6-årige pludselig sammen på jorden og udbrød:
"Jeg skal sådan tisse."Jeg fik forklaret ham, at her måtte det foregå
på mandfolkemanér, så bukserne skulle ned, og han skulle hen til hegnet. Han
udbrød: "Kan man det?" Når en lille dreng er så restriktive over
for sig selv, er det godt, at han får udvidet sine handlemuligheder.
På den seneste tur spurgte jeg samtlige børn om, hvad der havde været det
bedste på turen. Alle nævnte en seværdighed som det bedste, men de havde
forskellige favoritter. De havde fået kulturelle oplevelser med i bagagen, og
de satte pris på det.
En seværdighed fortjener at blive fremhævet. Guiden på Kronborg havde en
fornyet fortællegenre for turistguider. Hun fortalte med ord og med egen krop,
verbaliserede fortiden og gestikulerede til historien. Det var en dramatisk fortælling,
hvor tilhørerne blev suget ind i hendes tryllekreds. Publikums fritfarende spørgsmål
blev kort besvaret, men straks var hun tilbage i sin fortælling. Hende slugte børnene
råt.
Familieturene giver mulighed for at lave familietræf. En bedstefar møde op med
to hold børnebørn, der boede vidt
forskellige steder. En bedstemor fik lejlighed til at gøre noget for sine to
delebørn. En bedstemor fik lov til at være BEDSTEMOR med stort, så
barnebarnet kunne opleve, hvad hun stod for. En gruppe var en 3- generationers-
gruppe, hvor alle fik en fælles oplevelse.
Smag på naturen.. Foto: Merethe Svahn
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Jættestue, langdysse og gravhøje i Lejre. Foto: Gorm Jelstrup
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Familietur til Stevns Klint.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Lejre Gudernes stræde Skjoldungestien. Foto: Hanne Ankjærgaard
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |